søndag den 9. marts 2014

Gruppe 4

Opgaveformulering: I er en gruppe historiestuderende på Syddansk Universitet, der skal skrive en opgave om oplysningstidens syn på ægteskabet. I den forbindelse har I valgt at inddrage Holbergs drama Pernilles korte Frøkenstand, fordi det både peger bagud mod fornuftsægteskabet og fremad mod kærlighedsægteskabet. Opstil en disposition for opgaven og suppler den med de citater, der kan anskueliggøre jeres pointer. Derudover skal I nedskrive jeres overvejelser omkring, hvilken tempusform, I vil skrive opgaven i – præsens, præteritum eller hvad? Begrund jeres valg.


Oplysningstidens syn på ægteskab

Disposition:
Forklaring af ægteskabets normer i Oplysningstiden:
Her vil vi forklare hvilke normer, der var for ægteskab og hvordan ægteskabet fandt sted. Dette er især det historiske aspekt, vi fokuserer på.

Inddragelse af ’Pernilles korte Frøkenstand’:
Efter at have gennemgået de ægteskabelige normer i Oplysningstiden, vil vi give konkrete eksempler på dette. Her inddrager vi teaterstykket ’Pernilles korte Frøkenstand’, da dette stykke repræsenterer denne tids syn på ægteskabet.

Følgende citater vil indgå:
Scene 2, Vers 41-43, s.51: ”Det er saamænd meget vel betænkt, Hr. Gotthard; thi det er ikke for mig selv, jeg frier, men for min stedsøn.”
Dette citat er et eksempel på at ægteskab, i høj grad, har meget med familien at gøre, og ikke kun de kommende ægtefæller. Faderen vil fri på sønnens vegne.
Scene 3, Vers 67-72, s.52: ”20.000 rigsdaler! Det er altfor fedt Stykke for den Slyngel. Saadan Sum Penge kunde ikke komme mig selv ilde tilpas; thi jeg har selv 40.000 rigsdaler, hvilke naar de bleve lagt til de 20.00,0 kunde blive til 60.000 rigsdaler.”
Dette citat afspejler ægteskabets praktiske aspekt. Faderen kan tjene en stor sum penge, hvis han, i stedet for stedsønnen, gifter sig med pigen.

Tempusform:
Opgaven vil blive skrevet i præteritum, da det især er den ægteskabelige historie vi vil beskrive.

1 kommentar:

  1. Jeg synes at denne opgave er god, da de skriver rigtig meget alt det de vil komme ind på, hvis det skule være til en fremlæggelse. Eksemplerne er også gode.

    SvarSlet