Impressionisme

I det moderne gennembrud var der forskellige skrivestile (måder at skrive på). En af de her skrivestile kaldte man for impressionisme. Impressionismen strækkede sig fra ca. 1870 til 1900.

Den impressionistiske måde at skrive på var, at skrive om det man kunne se og overvære. Der bliver på ingen måde skrevet om personernes tanker. Dette begrunder Herman Bang med, at menneskets hjerne er kompliceret, og at man derfor umuligt ville kunne beskrive det, som mennesket tænker og føler.
I impressionismen møder man personerne i løbet af handlingen og læseren kan på den måde skabe sig et billede af personernes væremåde. På den måde får læseren lov til at forstå teksten på sin egen måde og hver person kan derfor fortolke teksten på hver deres måde. 
Ved at bruge impressionismen som skrivestil, ville forfattere så som Herman Bang, sørge for at novellen eller historien var realistisk, altså at historien var beskrevet som samfundet var i virkeligheden. Man kunne på den måde skabe et fuldkommen nøjagtig gengivelse af samfundet, selvom det var fiktion. Et vigtigt træk i impressionismen er, at den ikke beskriver ret meget i historierne, f.eks. Helle Helle bruger impressionisme, da hun ikke beskriver så meget, fordi det kan tage fokus væk fra det vigtige ved historien.
Den impressionistiske skrivestil kan ses i flere af Herman Bangs noveller, heriblandt ’Foran alteret’ og ’Den sidste Balkjole’.