Herman Bang

(20.4.1857-29.1.1912)

Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. Han voksede op i Asserballe Præstegård på Als sammen med sin fader og moder. Hans familie var en adelig præstefamilie, og derfor kunne han komme på Sorø akademi og blev student i 1875. Han forsøgte uden held at blive sk­­uespiller, og oplæste i stedet teaterstykker (hvilket nærmest var et skuespil i sig selv). Han debatterede i 1878 som journalist i jyllandsposten med ”smaabreve fra hovedstaden”. Som den første indførte han reportage i dansk journalistisk og hans mest berømte reportage var skildringen af Christiansborg brand i 1884. 

­Han ville som realistisk forfatter gøre op med de romantiske illusioner og i stedet fokusere på realismen. Han mente at man skulle åbne op for den moderne verden. Han skrev sine  værker gennem det moderne gennembrud og er kendt for sin impressionistiske skrivestil, bl.a. kendt for ”Den sidste balkjole”

Hans flamboyante(strålende) væsen, og det faktum at han var homoseksuel, gjorde ham til offer for satire-tegninger.

Herman Bang havde derfor svært ved at blive anerkendt i sin samtid, men blev nærmere udhængt som en særling. Men set med vore øjne i dag, var Bang ikke bare en særling, men en moderne forfatter såvel på sin tid som han er i dag. Han er en af de mest aktuelle forfattere, fordi han gik ind i sin tid og via enkle midler kunne han viderebringe psykologi og skabe  personer som er levende gennem små karakteristiske træk i hvordan de opfører sig og  hvordan de fungere i samfundet.

Impressionisme

I det moderne gennembrud var der forskellige skrivestile (måder at skrive på). En af de her skrivestile kaldte man for impressionisme. Impressionismen strækkede sig fra ca. 1870 til 1900.

Den impressionistiske måde at skrive på var, at skrive om det man kunne se og overvære. Der bliver på ingen måde skrevet om personernes tanker. Dette begrunder Herman Bang med, at menneskets hjerne er kompliceret, og at man derfor umuligt ville kunne beskrive det, som mennesket tænker og føler.
I impressionismen møder man personerne i løbet af handlingen og læseren kan på den måde skabe sig et billede af personernes væremåde. På den måde får læseren lov til at forstå teksten på sin egen måde og hver person kan derfor fortolke teksten på hver deres måde. 
Ved at bruge impressionismen som skrivestil, ville forfattere så som Herman Bang, sørge for at novellen eller historien var realistisk, altså at historien var beskrevet som samfundet var i virkeligheden. Man kunne på den måde skabe et fuldkommen nøjagtig gengivelse af samfundet, selvom det var fiktion. Et vigtigt træk i impressionismen er, at den ikke beskriver ret meget i historierne, f.eks. Helle Helle bruger impressionisme, da hun ikke beskriver så meget, fordi det kan tage fokus væk fra det vigtige ved historien.
Den impressionistiske skrivestil kan ses i flere af Herman Bangs noveller, heriblandt ’Foran alteret’ og ’Den sidste Balkjole’.

Kritisk realisme

Da man i perioden “Det Moderne Gennembrud”, gik imod “Romantikkens” dyrkelse af fantasien opstod den kritiske realisme. En kritisk realistisk tekst skriver om en overordnet klasse, køn eller faggruppe. Forfatteren viser, igennem sine fortællinger, hvordan den enkelte klasse, som f.eks. kan være de fattige i samfundet, klarer sig og hvilke forhold de lever og arbejder under. Et eksempel på dette er Bager Børge.

   Han er et almindeligt menneske, men forfatteren bruger ham som et eksempel og en repræsentant for hans faggruppe. Bagerne. Det var ikke interessant for forfatterne om man havde en god personlighed eller var flot. Det kunne være at han repræsenterede alle bagerne, men det kunne også være mændene i samfundet, han repræsenterede.   

Den kritiske realisme forklarer, hvorfor alle bagere har det, som han har det, igennem en fortælling om ham. Det kan f.eks. være en dag i hans liv. Her ville en tjenestepige så komme ind i bageren for at købe morgenbrød. Hun ville fortælle bageren om den frygtelige dame i huset, og at hende og bageren ikke kan være sammen. Det kan hun ikke da damen i huset vil have hende til at amme sit kommende barn, og hun har brug for de penge.
Den kritiske realisme ville have samfundet til at indse, at ikke alting var godt i samfundet og at man blev nødt til at snakke om problemerne. Når man snakker om kritisk realisme, siger man om at man sætter ting til debat, altså at der blev sat spørgsmålstegn ved samfundet som det så ud.

Henrik Ibsen

(20. Marts 1823 - 23. Maj 1906)

Henrik Ibsen var en norsk digter og dramatiker, Henrik opvoksede i Skien som den ældste i en søskendeflok på fem, Hans forældre var købmænd og de hed Knud Ibsen og Marichen Ibsen.

Han levede i det moderne gennembrud hvor problemer blev sat under debat, og der blev set mere realistisk på tingene, de fleste forfattere gjorde også oprør mod de gamle traditioner som romantikken havde, og her blandt andet Henrik.

Henrik blev betegnet som en af de vigtigste forfattere i det moderne genembrud, da han så meget realistisk og kritisk  på samfundets problemer, som netop var kendetegnet for det moderne gennembrud, han behandlede også mange andre ting som f.eks. liberalisme (som var et samlet begreb for en række konkrete politiske holdninger og filosofier), individualisme (som betød at det enkelte menneske har en række naturlige rettigheder, f.eks. retten til liv, frihed og ejendom) og den borgerlige families konflikter.

Henrik Ibsen blev meget kendt for et af sine værker kaldt ¨et dukkehjem¨ som handler om Nora som er konen i huset hos en familie, Nora har forfalsket sin fars underskrift for at få nogle penge da hun ikke selv kan låne penge som kvinde i hendes tid.

Henrik har meget fokus på kvindens stilling i samfundet, ¨et dukkehjem¨ fik en kritisk modtagelse som skyldtes dets kritik af kvindens rolle i samfundet og familien.

Sædelighedsfejden

En godt stykke inde i det moderne gennembrud omkring 1880, skete der det at kvinderne i det danske samfund havde hørt budskaberne i litteraturen og ville være aktive deltager i debatten om det om kvindekroppen. Det var sket en udvikling i det kunstneriske miljø i København, alle begavede kvinderne strømmede til fra alle hjørne af det ganske land, kvinderne kunne tage roller i dette forfattersamfund og kunne tage del i debatten, men der var et problem og det var at en forfatter som sådan var en mand, og det kvinderne ikke glade for. Kvinder havde stadig nogle kort på hånden og det Elisabeth Grundtvig som er barnebarn af den kendte salmedigter, ham der har skrevet ”Sov sødt” - vugge visen. Elisabeth var formanden for det ”danske kvindesamfund”. Der var blevet givet 2 løsninger af de forskellige forfatterne. Den ene løsning var at kvinde måtte være løs på tråden som mændene både og før ægteskabt. Den anden løsning var at mændene havde de samme vildkår som kvinderne i den forstand at mændene skulle holde ”lille manden” i buksene til brylluppers natten, og der var selvfølgelige på ingen måde at man var sin kære utro. Debatten blussede op, blev nærmest i en krigstilstand og debatten blev døbt Sædelighedsfejden. Georg Brandes synes selv ikke at kvinderne skulle have fritspil derfor angreb han rasende Elizabeth Grundtvig i Politiken. Problemet Brandes ikke kendte til var at det danske kvindesamfund faktisk var enig med ham i at kvinderne ikke skulle have sammenleg inden ægteskab, det gjorde at alle de argumenter Brandes havde mod Elizabeth faktisk var intet hver for de var enige i at kvinder ikke skulle have fritspil. Brandes syntes dog stadig at mændene skulle have lov af den grund han selv gjorde det inden ægteskab så han ville selv blive en synder. Han lærte at ”at dem man vil befri fra nød og undertrykkelse, pludselig selv ytrer sig og viser sig at have synspunkter, der ikke mindst er formet af den selv samme nød og undertrykkelse”.

Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan var en kendt dansk forfatter. Han levede fra 1857-1943. Han blev født i Fredericia, den 24. juli og døde den 21. august i Charlottenlund. Henrik Pontoppidan var mest kendt for sine romaner og noveller, men han lavede også enkelte billeder. En af Pontoppidans hovedværker er det forjættede land (1892). Andre værker af Pontoppidan er blandt andet, Lykke-Per, De dødes rige, Isbjørnen: Nattevagt med mere. I 1917 vandt Henrik Pontoppidan en nobelpris for litteratur.

Pontoppidan levede under Det Moderne Gennembrud og i den tid var man meget samfundskritiske. I Det Moderne Gennembrud så man mere realistisk på tingene, samtidig med at man var mere pessimistiske. Pontoppidan levede derfor op til Georg Brandes’ (1842-1927) befaling om at sætte problemer under debat. I Pontoppidans romaner og noveller satte han mange problemer under debat. Hans romaner og noveller er også kendt, for at indeholde meget ironi, det brugte han meget til at beskrive bestemte situationer. Som en forfatter er Pontoppidan blevet beskrevet som en født naturforsker. Hans sprog ser ud til at være almindeligt, enkelt og let at forstå, men er ofte fyldt med symboler og hemmelige tips, skjult ironi og "objektive" beskrivelser. Han reviderede ofte tidligere værker, forenklede dem, men ændrede også deres plot eller skarpheden af deres holdning.

Gloseliste

Pessimistisk	Præget af tro på en negativ udvikling i en bestemt sag eller i al almindelighed.
Naturforsker	En naturvidenskabelig forsker.
Reviderede	At ændre og forbedre ved en kritisk gennemgang.
Plot	Den centrale handling i en roman, et skuespil, en film el.lign.

Naturalisme

Naturalismen var en meget brugt genre i det moderne gennembrud som startede  i 1870 og sluttede i 1890.

Genren var inspireret af naturvidenskaben. Det var på det her tidspunkt naturforskeren Charles Darwin kom med sin evolutionsteori der handlede om at det var de stærkeste dyr der overlever.

Ligesom Darwin mente filosoffen Frederich Nietzsche at gud er død. Ved det skal man forstå at det ikke er gud der har skabt mennesket men at vi er nedstammet fra aberne. Se billede:

Teorien om at gud er død fører til monisme, som er en forestilling om at der kun er en verden og altså ikke nogen himmel eller noget helvede.

Eftersom de mente at mennesket nedstammede fra aberne mente de samtidig at mennesket er driftstyret, hvilket betyder at mennesket er styret af dets trang til at blive tilfredsstillet.

Når man skrev i naturalistisk stil skrev man ofte objektivt, altså hvor fortælleren var fluen på væggen der kun fortæller ved den kan se men ikke kender til karakterenes tanker og følelser. Der var ofte mange detaljer om miljø og personer.

Et eksempel på naturalistisk stil er ”Naadsensbrød” hvor miljøet er detaljeret beskrevet.