Sædelighedsfejden

En godt stykke inde i det moderne gennembrud omkring 1880, skete der det at kvinderne i det danske samfund havde hørt budskaberne i litteraturen og ville være aktive deltager i debatten om det om kvindekroppen. Det var sket en udvikling i det kunstneriske miljø i København, alle begavede kvinderne strømmede til fra alle hjørne af det ganske land, kvinderne kunne tage roller i dette forfattersamfund og kunne tage del i debatten, men der var et problem og det var at en forfatter som sådan var en mand, og det kvinderne ikke glade for. Kvinder havde stadig nogle kort på hånden og det Elisabeth Grundtvig som er barnebarn af den kendte salmedigter, ham der har skrevet ”Sov sødt” - vugge visen. Elisabeth var formanden for det ”danske kvindesamfund”. Der var blevet givet 2 løsninger af de forskellige forfatterne. Den ene løsning var at kvinde måtte være løs på tråden som mændene både og før ægteskabt. Den anden løsning var at mændene havde de samme vildkår som kvinderne i den forstand at mændene skulle holde ”lille manden” i buksene til brylluppers natten, og der var selvfølgelige på ingen måde at man var sin kære utro. Debatten blussede op, blev nærmest i en krigstilstand og debatten blev døbt Sædelighedsfejden. Georg Brandes synes selv ikke at kvinderne skulle have fritspil derfor angreb han rasende Elizabeth Grundtvig i Politiken. Problemet Brandes ikke kendte til var at det danske kvindesamfund faktisk var enig med ham i at kvinderne ikke skulle have sammenleg inden ægteskab, det gjorde at alle de argumenter Brandes havde mod Elizabeth faktisk var intet hver for de var enige i at kvinder ikke skulle have fritspil. Brandes syntes dog stadig at mændene skulle have lov af den grund han selv gjorde det inden ægteskab så han ville selv blive en synder. Han lærte at ”at dem man vil befri fra nød og undertrykkelse, pludselig selv ytrer sig og viser sig at have synspunkter, der ikke mindst er formet af den selv samme nød og undertrykkelse”.