De tre K'er: Kirke

I det moderne gennembrud kom kirken under stærk kritik af forfatterne. De mente ikke kirken skulle have så stor indflydelse. Man mente ikke længere at gud var svar på alt og man begyndte at besvare problemer med videnskabelige metoder og en mere realistisk tankegang.

Det hele startede med at filosoffen Friedrich Nietzsche sagde at ”gud er død” det skabte en masse debat og mange af den gangs forfattere tilsluttede sig hans mening. Derfor begyndte man at kritisere kirken meget. At kirken bliver kritiseret ses tydeligt i nogle af det tekster man kan læse fra den tid. F.eks. i ”Holger Drachmanns”: Engelske Socialister, hvor man tydeligt kan læse at de engelske havnearbejdere ikke har meget tilovers for gud, da han ikke kan give dem hvad de har brug for, det kan ses i strofe 6 ”Guds død! Hvie kende i ej eders styrke. Hvie fodre i ikke med tusinde stemmer. Af guldkalven som vores bødler dyrke. Et saftigt stykke, en mørbradsskive; de sender os præster med pibede kraver: her er biblen til Eders slunkne maver, for sulten en tekst om kanaan og Eden. For huslejen veksler paa evigheden.”. Så de bliver altså ikke mætte af at læse om gud. Georg Brades var også en af de store litterater fra det moderne gennembrud og kritisere kraftigt den gammeldags måde at tænke på. Den nye naturalistiske måde at se tingene på gjorde altså at man gik væk fra at tro at gud var alt og svaret på alt stod i biblen til at man begyndte at tænke mere realistisk og videnskabeligt.