Georg Brandes - hans ærinde og betydning for det moderne gennembrud

Georg Morris Cohen Brandes, født d 4 februar 1842, var en dansk kritiker og litteraturforsker.

Man siger at det er Brandes der har startet Det Moderne Gennembrud. Det var alle hans berømte forelæsninger på Københavns Universitet der gjorde den store forskel. Det var primært de unge der kom. Hvis ikke man var til hans forelæsninger snakkede man om dem. Ifølge Brandes bør litteratur formidle "frihedens store tanker og menneskehedens fremskridt."

Især i Skandinavien har han haft stor betydning, de synes nemlig at Brandes litteratur var super god.

Brandes mente at Dansk litteratur var bagud og det kunne han godt have ret i, da vi i Danmark stadig ville skrive litteratur urealistisk. Brandes var realist og kritiserede derfor Romantikkens måde at skrive litteratur på, han sagde bland andet

Brandes ville gerne sætte problemer under debat Det at en Litteratur lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat."

Udover at være anerkendt som en af Danmarks største litterater og inspiratorer, var der også en masse kritik at møde. Georg blev anklaget en del for, at være unational og umoralsk ateist (intet troende). Denne kritik var offentligt publiceret af den danske politiske højrefløj. Dette resulterede i, at Brandes flyttede til Tyskland 77-83, hvor han videreudviklede sit arbejde med skribent- og foredragsvirksomheder. I 83 drog Brandes tilbage til Danmark med sin skribentvirksomhed (det var blandt her han udtalte, at sætte problemer under debat). Brandes’ nytænkning skabte solid bund i Det radikale venstre. Georg stod side om side med sin politisk engagerede bror Edvard Brandes i oprettelsen, af bladet som også har stor betydning i dag, ’Politiken’.     

De tre K'er: Klasse

Under det moderne gennembrud, var der især tre ting, som man i litteraturen skrev om, også kaldet de tre k’er: Køn, Kirke og Klasse.

Når man taler om klasse i sammenhæng med det moderne gennembruds litteratur, så er det ikke som en skoleklasse, men en social rang i samfundet, fx var arbejderne og borgerskabet to forskellige klasser i datidens samfund.  Dengang det moderne gennembrug kom frem, var der stor forskel mellem de rige og de fattige, og mange forfattere og digtere skrev om det med et meget kritisk og nøgternt syn. De skrev derfor ofte både negativt og kritisk om den magtstruktur der var i samfundet, men det de skrev, var også mere realistisk end det havde været førhen, da den romantiske litteratur var fremme, hvor man ofte var meget idealistisk og langt fra virkeligheden.

En forfatter ved navn Henrik Pontoppidan skrev novellen ”Nådsensbrød”(1887), som handlede om en pige og hendes liv i et fattighus. Han skrev om hvor forfærdelige hendes og de fattiges leveforhold var, og sammenlignede fattighuset med et fængsel. Han bruger sit ironiske sprog til at vise sin foragt for denne sociale forskel og uretfærdighed.

Forfatterne var dybt forarget over denne sociale opdeling, og mange havde en socialistisk overbevisning om at alle i samfundet skulle være lige og at alle, uanset deres indkomst, skulle have de samme muligheder som alle andre.

Bl.a. skrev en anden forfatter og digter ved navn Holger Drachmann digtet ”Engelske Socialister”(1871) som var direkte inspireret af socialismen, og handlede om en gruppe arbejdere der omkring et bål om aftenen sad og drømte om et samfund med socialistiske principper.

”Sat ud” af Erik Henningsen: En, realistisk, skildring af de udsatte i samfundet. Det er sådan nogle ting folk i det moderne gennembrud skrev om

Det moderne gennembrud - fortalt for folkeskoleelever!

SKRIV et kort kapitel til en introduktionsbog til det moderne gennembrud (250-300 ord + billede/illustration), som er henvendt til folkeskoleelever i alderen 10-12 år. Kapitlet skal præsentere forfatteren/begrebet/begivenheden og samtidig referere til tekster, vi har læst i forbindelse med undervisningen. KOMMENTARERNE skal være saglige og tage udgangspunkt i 1) det faglige indhold og 2) kommunikationssituationen (se nedenfor).



KOMMUNIKATIONSSITUATIONEN (pentagrammet):

Vellykket formidling kræver bevidsthed om kommunikationssituationen!

Afsender: Jer! (2.g-elever på Tornbjerg gymnasium)
Modtager: Folkeskoleelever (se billede nedenfor)
Emne: Det moderne gennembrud med litteraturhistoriske briller
Situation: Danskundervisning
Sprog/genre: Objektiv og saglig formidling

HVEM SKRIVER HVAD?

Georg Brandes (hans ærinde + betydning for DMG): Anders, Sara (deadline: 17/8)

De 3 K'er - kirke: Buus, Vandsø (deadline: 26/8)

De 3 K'er - klasse: Nicolai, Bjørk (deadline: 26/8)

De 3 K'er - køn: Marie, Daniel (deadline: 26/8)

Naturalisme (kendetegn og eksempler): Trine, Emilie, Rikke (deadline: 14/9)

Kritisk realisme (kendetegn og eksempler): Celine, Line B., Joachim (deadline: 14/9)

Henrik Pontoppidan: Niti, Nichole (deadline: ?)

Henrik Ibsen: Morten, Jesper (deadline: ?)

Sædelighedsfejden: Jacob J., Bertram (deadline: ?)

Herman Bang: Jonathan, Louise (deadline: ?)

Impressionisme: Katrine, Mehmet, Line W. (deadline: ?)

Elevtid: 1 time