Kritisk realisme

Da man i perioden “Det Moderne Gennembrud”, gik imod “Romantikkens” dyrkelse af fantasien opstod den kritiske realisme. En kritisk realistisk tekst skriver om en overordnet klasse, køn eller faggruppe. Forfatteren viser, igennem sine fortællinger, hvordan den enkelte klasse, som f.eks. kan være de fattige i samfundet, klarer sig og hvilke forhold de lever og arbejder under. Et eksempel på dette er Bager Børge.

   Han er et almindeligt menneske, men forfatteren bruger ham som et eksempel og en repræsentant for hans faggruppe. Bagerne. Det var ikke interessant for forfatterne om man havde en god personlighed eller var flot. Det kunne være at han repræsenterede alle bagerne, men det kunne også være mændene i samfundet, han repræsenterede.   

Den kritiske realisme forklarer, hvorfor alle bagere har det, som han har det, igennem en fortælling om ham. Det kan f.eks. være en dag i hans liv. Her ville en tjenestepige så komme ind i bageren for at købe morgenbrød. Hun ville fortælle bageren om den frygtelige dame i huset, og at hende og bageren ikke kan være sammen. Det kan hun ikke da damen i huset vil have hende til at amme sit kommende barn, og hun har brug for de penge.
Den kritiske realisme ville have samfundet til at indse, at ikke alting var godt i samfundet og at man blev nødt til at snakke om problemerne. Når man snakker om kritisk realisme, siger man om at man sætter ting til debat, altså at der blev sat spørgsmålstegn ved samfundet som det så ud.

Henrik Ibsen

(20. Marts 1823 - 23. Maj 1906)

Henrik Ibsen var en norsk digter og dramatiker, Henrik opvoksede i Skien som den ældste i en søskendeflok på fem, Hans forældre var købmænd og de hed Knud Ibsen og Marichen Ibsen.

Han levede i det moderne gennembrud hvor problemer blev sat under debat, og der blev set mere realistisk på tingene, de fleste forfattere gjorde også oprør mod de gamle traditioner som romantikken havde, og her blandt andet Henrik.

Henrik blev betegnet som en af de vigtigste forfattere i det moderne genembrud, da han så meget realistisk og kritisk  på samfundets problemer, som netop var kendetegnet for det moderne gennembrud, han behandlede også mange andre ting som f.eks. liberalisme (som var et samlet begreb for en række konkrete politiske holdninger og filosofier), individualisme (som betød at det enkelte menneske har en række naturlige rettigheder, f.eks. retten til liv, frihed og ejendom) og den borgerlige families konflikter.

Henrik Ibsen blev meget kendt for et af sine værker kaldt ¨et dukkehjem¨ som handler om Nora som er konen i huset hos en familie, Nora har forfalsket sin fars underskrift for at få nogle penge da hun ikke selv kan låne penge som kvinde i hendes tid.

Henrik har meget fokus på kvindens stilling i samfundet, ¨et dukkehjem¨ fik en kritisk modtagelse som skyldtes dets kritik af kvindens rolle i samfundet og familien.

Sædelighedsfejden

En godt stykke inde i det moderne gennembrud omkring 1880, skete der det at kvinderne i det danske samfund havde hørt budskaberne i litteraturen og ville være aktive deltager i debatten om det om kvindekroppen. Det var sket en udvikling i det kunstneriske miljø i København, alle begavede kvinderne strømmede til fra alle hjørne af det ganske land, kvinderne kunne tage roller i dette forfattersamfund og kunne tage del i debatten, men der var et problem og det var at en forfatter som sådan var en mand, og det kvinderne ikke glade for. Kvinder havde stadig nogle kort på hånden og det Elisabeth Grundtvig som er barnebarn af den kendte salmedigter, ham der har skrevet ”Sov sødt” - vugge visen. Elisabeth var formanden for det ”danske kvindesamfund”. Der var blevet givet 2 løsninger af de forskellige forfatterne. Den ene løsning var at kvinde måtte være løs på tråden som mændene både og før ægteskabt. Den anden løsning var at mændene havde de samme vildkår som kvinderne i den forstand at mændene skulle holde ”lille manden” i buksene til brylluppers natten, og der var selvfølgelige på ingen måde at man var sin kære utro. Debatten blussede op, blev nærmest i en krigstilstand og debatten blev døbt Sædelighedsfejden. Georg Brandes synes selv ikke at kvinderne skulle have fritspil derfor angreb han rasende Elizabeth Grundtvig i Politiken. Problemet Brandes ikke kendte til var at det danske kvindesamfund faktisk var enig med ham i at kvinderne ikke skulle have sammenleg inden ægteskab, det gjorde at alle de argumenter Brandes havde mod Elizabeth faktisk var intet hver for de var enige i at kvinder ikke skulle have fritspil. Brandes syntes dog stadig at mændene skulle have lov af den grund han selv gjorde det inden ægteskab så han ville selv blive en synder. Han lærte at ”at dem man vil befri fra nød og undertrykkelse, pludselig selv ytrer sig og viser sig at have synspunkter, der ikke mindst er formet af den selv samme nød og undertrykkelse”.

Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan var en kendt dansk forfatter. Han levede fra 1857-1943. Han blev født i Fredericia, den 24. juli og døde den 21. august i Charlottenlund. Henrik Pontoppidan var mest kendt for sine romaner og noveller, men han lavede også enkelte billeder. En af Pontoppidans hovedværker er det forjættede land (1892). Andre værker af Pontoppidan er blandt andet, Lykke-Per, De dødes rige, Isbjørnen: Nattevagt med mere. I 1917 vandt Henrik Pontoppidan en nobelpris for litteratur.

Pontoppidan levede under Det Moderne Gennembrud og i den tid var man meget samfundskritiske. I Det Moderne Gennembrud så man mere realistisk på tingene, samtidig med at man var mere pessimistiske. Pontoppidan levede derfor op til Georg Brandes’ (1842-1927) befaling om at sætte problemer under debat. I Pontoppidans romaner og noveller satte han mange problemer under debat. Hans romaner og noveller er også kendt, for at indeholde meget ironi, det brugte han meget til at beskrive bestemte situationer. Som en forfatter er Pontoppidan blevet beskrevet som en født naturforsker. Hans sprog ser ud til at være almindeligt, enkelt og let at forstå, men er ofte fyldt med symboler og hemmelige tips, skjult ironi og "objektive" beskrivelser. Han reviderede ofte tidligere værker, forenklede dem, men ændrede også deres plot eller skarpheden af deres holdning.

Gloseliste

Pessimistisk	Præget af tro på en negativ udvikling i en bestemt sag eller i al almindelighed.
Naturforsker	En naturvidenskabelig forsker.
Reviderede	At ændre og forbedre ved en kritisk gennemgang.
Plot	Den centrale handling i en roman, et skuespil, en film el.lign.

Naturalisme

Naturalismen var en meget brugt genre i det moderne gennembrud som startede  i 1870 og sluttede i 1890.

Genren var inspireret af naturvidenskaben. Det var på det her tidspunkt naturforskeren Charles Darwin kom med sin evolutionsteori der handlede om at det var de stærkeste dyr der overlever.

Ligesom Darwin mente filosoffen Frederich Nietzsche at gud er død. Ved det skal man forstå at det ikke er gud der har skabt mennesket men at vi er nedstammet fra aberne. Se billede:

Teorien om at gud er død fører til monisme, som er en forestilling om at der kun er en verden og altså ikke nogen himmel eller noget helvede.

Eftersom de mente at mennesket nedstammede fra aberne mente de samtidig at mennesket er driftstyret, hvilket betyder at mennesket er styret af dets trang til at blive tilfredsstillet.

Når man skrev i naturalistisk stil skrev man ofte objektivt, altså hvor fortælleren var fluen på væggen der kun fortæller ved den kan se men ikke kender til karakterenes tanker og følelser. Der var ofte mange detaljer om miljø og personer.

Et eksempel på naturalistisk stil er ”Naadsensbrød” hvor miljøet er detaljeret beskrevet.

De tre K'er: Kirke

I det moderne gennembrud kom kirken under stærk kritik af forfatterne. De mente ikke kirken skulle have så stor indflydelse. Man mente ikke længere at gud var svar på alt og man begyndte at besvare problemer med videnskabelige metoder og en mere realistisk tankegang.

Det hele startede med at filosoffen Friedrich Nietzsche sagde at ”gud er død” det skabte en masse debat og mange af den gangs forfattere tilsluttede sig hans mening. Derfor begyndte man at kritisere kirken meget. At kirken bliver kritiseret ses tydeligt i nogle af det tekster man kan læse fra den tid. F.eks. i ”Holger Drachmanns”: Engelske Socialister, hvor man tydeligt kan læse at de engelske havnearbejdere ikke har meget tilovers for gud, da han ikke kan give dem hvad de har brug for, det kan ses i strofe 6 ”Guds død! Hvie kende i ej eders styrke. Hvie fodre i ikke med tusinde stemmer. Af guldkalven som vores bødler dyrke. Et saftigt stykke, en mørbradsskive; de sender os præster med pibede kraver: her er biblen til Eders slunkne maver, for sulten en tekst om kanaan og Eden. For huslejen veksler paa evigheden.”. Så de bliver altså ikke mætte af at læse om gud. Georg Brades var også en af de store litterater fra det moderne gennembrud og kritisere kraftigt den gammeldags måde at tænke på. Den nye naturalistiske måde at se tingene på gjorde altså at man gik væk fra at tro at gud var alt og svaret på alt stod i biblen til at man begyndte at tænke mere realistisk og videnskabeligt.

De tre K'er: Køn

Når man snakker om køn i det moderne gennembrud, så snakker man om seksualitet og ligestilling mellem kønnene. I det moderne gennembrud skildrede mange forfattere kærlighed og seksualitet som en vanskelig affære. Man forsøgte så vidt muligt at sætte fokus på menneskets driftsliv

Der er to forfattere som har skrevet en novelle om kønnenes kærlighedsliv.
J.P. Jacobsen har skrevet en novelle Mogens, hvor han hovedpersonen har svært ved at forene den platoniske og erotiske kærlighed til kvinden.
Herman Bang har skrevet en novelle Franz Pander. Franz er fanget i sin egen fælde. Han idealisere sig med den rige kvinde. Det er for det meste de rige kvinder som bliver brugt som genstand og det ideelle billede på kærlighed, mens at de fattige kvinder blev forbundet med de mere fysiske seksuelle drifter. 

I 1880’erne var sædelighedsfejden et hedt emne i Danmark. Det handlede om hvorvidt kvinderne og mændene skulle ligestilles. Mændene kunne sagtens og med socialt accept, have fået deres første seksuelle erfaringer før ægteskab, mens kvinderne ventede med deres første seksuelle erfaringer til de var gift.
Georg Brandes ønsker, at kvinderne skal lægge den gamle kønsmoral bag sig. Brandes går ind for, at kvinder skal ligestilles med mænd på seksualitetens område: Kvinderne skal altså sættes fri – også seksuelt.