Herman Bang

(20.4.1857-29.1.1912)

Herman Bang (1857-1912) var en dansk kritiker, forfatter og journalist. Han voksede op i Asserballe Præstegård på Als sammen med sin fader og moder. Hans familie var en adelig præstefamilie, og derfor kunne han komme på Sorø akademi og blev student i 1875. Han forsøgte uden held at blive sk­­uespiller, og oplæste i stedet teaterstykker (hvilket nærmest var et skuespil i sig selv). Han debatterede i 1878 som journalist i jyllandsposten med ”smaabreve fra hovedstaden”. Som den første indførte han reportage i dansk journalistisk og hans mest berømte reportage var skildringen af Christiansborg brand i 1884. 

­Han ville som realistisk forfatter gøre op med de romantiske illusioner og i stedet fokusere på realismen. Han mente at man skulle åbne op for den moderne verden. Han skrev sine  værker gennem det moderne gennembrud og er kendt for sin impressionistiske skrivestil, bl.a. kendt for ”Den sidste balkjole”

Hans flamboyante(strålende) væsen, og det faktum at han var homoseksuel, gjorde ham til offer for satire-tegninger.

Herman Bang havde derfor svært ved at blive anerkendt i sin samtid, men blev nærmere udhængt som en særling. Men set med vore øjne i dag, var Bang ikke bare en særling, men en moderne forfatter såvel på sin tid som han er i dag. Han er en af de mest aktuelle forfattere, fordi han gik ind i sin tid og via enkle midler kunne han viderebringe psykologi og skabe  personer som er levende gennem små karakteristiske træk i hvordan de opfører sig og  hvordan de fungere i samfundet.

Impressionisme

I det moderne gennembrud var der forskellige skrivestile (måder at skrive på). En af de her skrivestile kaldte man for impressionisme. Impressionismen strækkede sig fra ca. 1870 til 1900.

Den impressionistiske måde at skrive på var, at skrive om det man kunne se og overvære. Der bliver på ingen måde skrevet om personernes tanker. Dette begrunder Herman Bang med, at menneskets hjerne er kompliceret, og at man derfor umuligt ville kunne beskrive det, som mennesket tænker og føler.
I impressionismen møder man personerne i løbet af handlingen og læseren kan på den måde skabe sig et billede af personernes væremåde. På den måde får læseren lov til at forstå teksten på sin egen måde og hver person kan derfor fortolke teksten på hver deres måde. 
Ved at bruge impressionismen som skrivestil, ville forfattere så som Herman Bang, sørge for at novellen eller historien var realistisk, altså at historien var beskrevet som samfundet var i virkeligheden. Man kunne på den måde skabe et fuldkommen nøjagtig gengivelse af samfundet, selvom det var fiktion. Et vigtigt træk i impressionismen er, at den ikke beskriver ret meget i historierne, f.eks. Helle Helle bruger impressionisme, da hun ikke beskriver så meget, fordi det kan tage fokus væk fra det vigtige ved historien.
Den impressionistiske skrivestil kan ses i flere af Herman Bangs noveller, heriblandt ’Foran alteret’ og ’Den sidste Balkjole’.

Kritisk realisme

Da man i perioden “Det Moderne Gennembrud”, gik imod “Romantikkens” dyrkelse af fantasien opstod den kritiske realisme. En kritisk realistisk tekst skriver om en overordnet klasse, køn eller faggruppe. Forfatteren viser, igennem sine fortællinger, hvordan den enkelte klasse, som f.eks. kan være de fattige i samfundet, klarer sig og hvilke forhold de lever og arbejder under. Et eksempel på dette er Bager Børge.

   Han er et almindeligt menneske, men forfatteren bruger ham som et eksempel og en repræsentant for hans faggruppe. Bagerne. Det var ikke interessant for forfatterne om man havde en god personlighed eller var flot. Det kunne være at han repræsenterede alle bagerne, men det kunne også være mændene i samfundet, han repræsenterede.   

Den kritiske realisme forklarer, hvorfor alle bagere har det, som han har det, igennem en fortælling om ham. Det kan f.eks. være en dag i hans liv. Her ville en tjenestepige så komme ind i bageren for at købe morgenbrød. Hun ville fortælle bageren om den frygtelige dame i huset, og at hende og bageren ikke kan være sammen. Det kan hun ikke da damen i huset vil have hende til at amme sit kommende barn, og hun har brug for de penge.
Den kritiske realisme ville have samfundet til at indse, at ikke alting var godt i samfundet og at man blev nødt til at snakke om problemerne. Når man snakker om kritisk realisme, siger man om at man sætter ting til debat, altså at der blev sat spørgsmålstegn ved samfundet som det så ud.

Henrik Ibsen

(20. Marts 1823 - 23. Maj 1906)

Henrik Ibsen var en norsk digter og dramatiker, Henrik opvoksede i Skien som den ældste i en søskendeflok på fem, Hans forældre var købmænd og de hed Knud Ibsen og Marichen Ibsen.

Han levede i det moderne gennembrud hvor problemer blev sat under debat, og der blev set mere realistisk på tingene, de fleste forfattere gjorde også oprør mod de gamle traditioner som romantikken havde, og her blandt andet Henrik.

Henrik blev betegnet som en af de vigtigste forfattere i det moderne genembrud, da han så meget realistisk og kritisk  på samfundets problemer, som netop var kendetegnet for det moderne gennembrud, han behandlede også mange andre ting som f.eks. liberalisme (som var et samlet begreb for en række konkrete politiske holdninger og filosofier), individualisme (som betød at det enkelte menneske har en række naturlige rettigheder, f.eks. retten til liv, frihed og ejendom) og den borgerlige families konflikter.

Henrik Ibsen blev meget kendt for et af sine værker kaldt ¨et dukkehjem¨ som handler om Nora som er konen i huset hos en familie, Nora har forfalsket sin fars underskrift for at få nogle penge da hun ikke selv kan låne penge som kvinde i hendes tid.

Henrik har meget fokus på kvindens stilling i samfundet, ¨et dukkehjem¨ fik en kritisk modtagelse som skyldtes dets kritik af kvindens rolle i samfundet og familien.

Sædelighedsfejden

En godt stykke inde i det moderne gennembrud omkring 1880, skete der det at kvinderne i det danske samfund havde hørt budskaberne i litteraturen og ville være aktive deltager i debatten om det om kvindekroppen. Det var sket en udvikling i det kunstneriske miljø i København, alle begavede kvinderne strømmede til fra alle hjørne af det ganske land, kvinderne kunne tage roller i dette forfattersamfund og kunne tage del i debatten, men der var et problem og det var at en forfatter som sådan var en mand, og det kvinderne ikke glade for. Kvinder havde stadig nogle kort på hånden og det Elisabeth Grundtvig som er barnebarn af den kendte salmedigter, ham der har skrevet ”Sov sødt” - vugge visen. Elisabeth var formanden for det ”danske kvindesamfund”. Der var blevet givet 2 løsninger af de forskellige forfatterne. Den ene løsning var at kvinde måtte være løs på tråden som mændene både og før ægteskabt. Den anden løsning var at mændene havde de samme vildkår som kvinderne i den forstand at mændene skulle holde ”lille manden” i buksene til brylluppers natten, og der var selvfølgelige på ingen måde at man var sin kære utro. Debatten blussede op, blev nærmest i en krigstilstand og debatten blev døbt Sædelighedsfejden. Georg Brandes synes selv ikke at kvinderne skulle have fritspil derfor angreb han rasende Elizabeth Grundtvig i Politiken. Problemet Brandes ikke kendte til var at det danske kvindesamfund faktisk var enig med ham i at kvinderne ikke skulle have sammenleg inden ægteskab, det gjorde at alle de argumenter Brandes havde mod Elizabeth faktisk var intet hver for de var enige i at kvinder ikke skulle have fritspil. Brandes syntes dog stadig at mændene skulle have lov af den grund han selv gjorde det inden ægteskab så han ville selv blive en synder. Han lærte at ”at dem man vil befri fra nød og undertrykkelse, pludselig selv ytrer sig og viser sig at have synspunkter, der ikke mindst er formet af den selv samme nød og undertrykkelse”.

Henrik Pontoppidan

Henrik Pontoppidan var en kendt dansk forfatter. Han levede fra 1857-1943. Han blev født i Fredericia, den 24. juli og døde den 21. august i Charlottenlund. Henrik Pontoppidan var mest kendt for sine romaner og noveller, men han lavede også enkelte billeder. En af Pontoppidans hovedværker er det forjættede land (1892). Andre værker af Pontoppidan er blandt andet, Lykke-Per, De dødes rige, Isbjørnen: Nattevagt med mere. I 1917 vandt Henrik Pontoppidan en nobelpris for litteratur.

Pontoppidan levede under Det Moderne Gennembrud og i den tid var man meget samfundskritiske. I Det Moderne Gennembrud så man mere realistisk på tingene, samtidig med at man var mere pessimistiske. Pontoppidan levede derfor op til Georg Brandes’ (1842-1927) befaling om at sætte problemer under debat. I Pontoppidans romaner og noveller satte han mange problemer under debat. Hans romaner og noveller er også kendt, for at indeholde meget ironi, det brugte han meget til at beskrive bestemte situationer. Som en forfatter er Pontoppidan blevet beskrevet som en født naturforsker. Hans sprog ser ud til at være almindeligt, enkelt og let at forstå, men er ofte fyldt med symboler og hemmelige tips, skjult ironi og "objektive" beskrivelser. Han reviderede ofte tidligere værker, forenklede dem, men ændrede også deres plot eller skarpheden af deres holdning.

Gloseliste

Pessimistisk	Præget af tro på en negativ udvikling i en bestemt sag eller i al almindelighed.
Naturforsker	En naturvidenskabelig forsker.
Reviderede	At ændre og forbedre ved en kritisk gennemgang.
Plot	Den centrale handling i en roman, et skuespil, en film el.lign.

Naturalisme

Naturalismen var en meget brugt genre i det moderne gennembrud som startede  i 1870 og sluttede i 1890.

Genren var inspireret af naturvidenskaben. Det var på det her tidspunkt naturforskeren Charles Darwin kom med sin evolutionsteori der handlede om at det var de stærkeste dyr der overlever.

Ligesom Darwin mente filosoffen Frederich Nietzsche at gud er død. Ved det skal man forstå at det ikke er gud der har skabt mennesket men at vi er nedstammet fra aberne. Se billede:

Teorien om at gud er død fører til monisme, som er en forestilling om at der kun er en verden og altså ikke nogen himmel eller noget helvede.

Eftersom de mente at mennesket nedstammede fra aberne mente de samtidig at mennesket er driftstyret, hvilket betyder at mennesket er styret af dets trang til at blive tilfredsstillet.

Når man skrev i naturalistisk stil skrev man ofte objektivt, altså hvor fortælleren var fluen på væggen der kun fortæller ved den kan se men ikke kender til karakterenes tanker og følelser. Der var ofte mange detaljer om miljø og personer.

Et eksempel på naturalistisk stil er ”Naadsensbrød” hvor miljøet er detaljeret beskrevet.

De tre K'er: Kirke

I det moderne gennembrud kom kirken under stærk kritik af forfatterne. De mente ikke kirken skulle have så stor indflydelse. Man mente ikke længere at gud var svar på alt og man begyndte at besvare problemer med videnskabelige metoder og en mere realistisk tankegang.

Det hele startede med at filosoffen Friedrich Nietzsche sagde at ”gud er død” det skabte en masse debat og mange af den gangs forfattere tilsluttede sig hans mening. Derfor begyndte man at kritisere kirken meget. At kirken bliver kritiseret ses tydeligt i nogle af det tekster man kan læse fra den tid. F.eks. i ”Holger Drachmanns”: Engelske Socialister, hvor man tydeligt kan læse at de engelske havnearbejdere ikke har meget tilovers for gud, da han ikke kan give dem hvad de har brug for, det kan ses i strofe 6 ”Guds død! Hvie kende i ej eders styrke. Hvie fodre i ikke med tusinde stemmer. Af guldkalven som vores bødler dyrke. Et saftigt stykke, en mørbradsskive; de sender os præster med pibede kraver: her er biblen til Eders slunkne maver, for sulten en tekst om kanaan og Eden. For huslejen veksler paa evigheden.”. Så de bliver altså ikke mætte af at læse om gud. Georg Brades var også en af de store litterater fra det moderne gennembrud og kritisere kraftigt den gammeldags måde at tænke på. Den nye naturalistiske måde at se tingene på gjorde altså at man gik væk fra at tro at gud var alt og svaret på alt stod i biblen til at man begyndte at tænke mere realistisk og videnskabeligt.

De tre K'er: Køn

Når man snakker om køn i det moderne gennembrud, så snakker man om seksualitet og ligestilling mellem kønnene. I det moderne gennembrud skildrede mange forfattere kærlighed og seksualitet som en vanskelig affære. Man forsøgte så vidt muligt at sætte fokus på menneskets driftsliv

Der er to forfattere som har skrevet en novelle om kønnenes kærlighedsliv.
J.P. Jacobsen har skrevet en novelle Mogens, hvor han hovedpersonen har svært ved at forene den platoniske og erotiske kærlighed til kvinden.
Herman Bang har skrevet en novelle Franz Pander. Franz er fanget i sin egen fælde. Han idealisere sig med den rige kvinde. Det er for det meste de rige kvinder som bliver brugt som genstand og det ideelle billede på kærlighed, mens at de fattige kvinder blev forbundet med de mere fysiske seksuelle drifter. 

I 1880’erne var sædelighedsfejden et hedt emne i Danmark. Det handlede om hvorvidt kvinderne og mændene skulle ligestilles. Mændene kunne sagtens og med socialt accept, have fået deres første seksuelle erfaringer før ægteskab, mens kvinderne ventede med deres første seksuelle erfaringer til de var gift.
Georg Brandes ønsker, at kvinderne skal lægge den gamle kønsmoral bag sig. Brandes går ind for, at kvinder skal ligestilles med mænd på seksualitetens område: Kvinderne skal altså sættes fri – også seksuelt.

Georg Brandes - hans ærinde og betydning for det moderne gennembrud

Georg Morris Cohen Brandes, født d 4 februar 1842, var en dansk kritiker og litteraturforsker.

Man siger at det er Brandes der har startet Det Moderne Gennembrud. Det var alle hans berømte forelæsninger på Københavns Universitet der gjorde den store forskel. Det var primært de unge der kom. Hvis ikke man var til hans forelæsninger snakkede man om dem. Ifølge Brandes bør litteratur formidle "frihedens store tanker og menneskehedens fremskridt."

Især i Skandinavien har han haft stor betydning, de synes nemlig at Brandes litteratur var super god.

Brandes mente at Dansk litteratur var bagud og det kunne han godt have ret i, da vi i Danmark stadig ville skrive litteratur urealistisk. Brandes var realist og kritiserede derfor Romantikkens måde at skrive litteratur på, han sagde bland andet

Brandes ville gerne sætte problemer under debat Det at en Litteratur lever, viser sig i, at den sætter Problemer under Debat."

Udover at være anerkendt som en af Danmarks største litterater og inspiratorer, var der også en masse kritik at møde. Georg blev anklaget en del for, at være unational og umoralsk ateist (intet troende). Denne kritik var offentligt publiceret af den danske politiske højrefløj. Dette resulterede i, at Brandes flyttede til Tyskland 77-83, hvor han videreudviklede sit arbejde med skribent- og foredragsvirksomheder. I 83 drog Brandes tilbage til Danmark med sin skribentvirksomhed (det var blandt her han udtalte, at sætte problemer under debat). Brandes’ nytænkning skabte solid bund i Det radikale venstre. Georg stod side om side med sin politisk engagerede bror Edvard Brandes i oprettelsen, af bladet som også har stor betydning i dag, ’Politiken’.     

De tre K'er: Klasse

Under det moderne gennembrud, var der især tre ting, som man i litteraturen skrev om, også kaldet de tre k’er: Køn, Kirke og Klasse.

Når man taler om klasse i sammenhæng med det moderne gennembruds litteratur, så er det ikke som en skoleklasse, men en social rang i samfundet, fx var arbejderne og borgerskabet to forskellige klasser i datidens samfund.  Dengang det moderne gennembrug kom frem, var der stor forskel mellem de rige og de fattige, og mange forfattere og digtere skrev om det med et meget kritisk og nøgternt syn. De skrev derfor ofte både negativt og kritisk om den magtstruktur der var i samfundet, men det de skrev, var også mere realistisk end det havde været førhen, da den romantiske litteratur var fremme, hvor man ofte var meget idealistisk og langt fra virkeligheden.

En forfatter ved navn Henrik Pontoppidan skrev novellen ”Nådsensbrød”(1887), som handlede om en pige og hendes liv i et fattighus. Han skrev om hvor forfærdelige hendes og de fattiges leveforhold var, og sammenlignede fattighuset med et fængsel. Han bruger sit ironiske sprog til at vise sin foragt for denne sociale forskel og uretfærdighed.

Forfatterne var dybt forarget over denne sociale opdeling, og mange havde en socialistisk overbevisning om at alle i samfundet skulle være lige og at alle, uanset deres indkomst, skulle have de samme muligheder som alle andre.

Bl.a. skrev en anden forfatter og digter ved navn Holger Drachmann digtet ”Engelske Socialister”(1871) som var direkte inspireret af socialismen, og handlede om en gruppe arbejdere der omkring et bål om aftenen sad og drømte om et samfund med socialistiske principper.

”Sat ud” af Erik Henningsen: En, realistisk, skildring af de udsatte i samfundet. Det er sådan nogle ting folk i det moderne gennembrud skrev om

Det moderne gennembrud - fortalt for folkeskoleelever!

SKRIV et kort kapitel til en introduktionsbog til det moderne gennembrud (250-300 ord + billede/illustration), som er henvendt til folkeskoleelever i alderen 10-12 år. Kapitlet skal præsentere forfatteren/begrebet/begivenheden og samtidig referere til tekster, vi har læst i forbindelse med undervisningen. KOMMENTARERNE skal være saglige og tage udgangspunkt i 1) det faglige indhold og 2) kommunikationssituationen (se nedenfor).



KOMMUNIKATIONSSITUATIONEN (pentagrammet):

Vellykket formidling kræver bevidsthed om kommunikationssituationen!

Afsender: Jer! (2.g-elever på Tornbjerg gymnasium)
Modtager: Folkeskoleelever (se billede nedenfor)
Emne: Det moderne gennembrud med litteraturhistoriske briller
Situation: Danskundervisning
Sprog/genre: Objektiv og saglig formidling

HVEM SKRIVER HVAD?

Georg Brandes (hans ærinde + betydning for DMG): Anders, Sara (deadline: 17/8)

De 3 K'er - kirke: Buus, Vandsø (deadline: 26/8)

De 3 K'er - klasse: Nicolai, Bjørk (deadline: 26/8)

De 3 K'er - køn: Marie, Daniel (deadline: 26/8)

Naturalisme (kendetegn og eksempler): Trine, Emilie, Rikke (deadline: 14/9)

Kritisk realisme (kendetegn og eksempler): Celine, Line B., Joachim (deadline: 14/9)

Henrik Pontoppidan: Niti, Nichole (deadline: ?)

Henrik Ibsen: Morten, Jesper (deadline: ?)

Sædelighedsfejden: Jacob J., Bertram (deadline: ?)

Herman Bang: Jonathan, Louise (deadline: ?)

Impressionisme: Katrine, Mehmet, Line W. (deadline: ?)

Elevtid: 1 time

Gruppe 6

Opgaveformulering: Henrik, Leanders tjener, ynder at skrive festsange og har selvfølgelig også skrevet én til Leanders og Leonoras bryllup. Hvordan mon den ser ud og ikke mindst: Hvordan mon den lyder? Er det en salme, en rap eller måske en popsang? Skriv en sang på mindst 3 strofer á 4 verselinjer; den skal have enderim og skal indeholde billedsprog af typerne sammenligning, personifikation og besjæling (understreg disse med hver sin farve).

a) da i kom hen til guds hus
b) det smile’d bredt til jer
a) i gav hinanden et kæmpe knus
b) som varmede alle hjerter

a) I dag er i forblevet              
b) et dejligt ægtepar
a)  i er nu forenet
b)  trods vejen stenet var

a) en rigmandsdatter er hun,
b) hun ønsked’ sig en mand -
a) stædig som en vædder,
b) men også med lidt forstand

a) kærlighed’n har sejret
b) den overvinder alt
a) al modstand er besejret
b) jeres hjerter de har talt

Gruppe 4

Opgaveformulering: I er en gruppe historiestuderende på Syddansk Universitet, der skal skrive en opgave om oplysningstidens syn på ægteskabet. I den forbindelse har I valgt at inddrage Holbergs drama Pernilles korte Frøkenstand, fordi det både peger bagud mod fornuftsægteskabet og fremad mod kærlighedsægteskabet. Opstil en disposition for opgaven og suppler den med de citater, der kan anskueliggøre jeres pointer. Derudover skal I nedskrive jeres overvejelser omkring, hvilken tempusform, I vil skrive opgaven i – præsens, præteritum eller hvad? Begrund jeres valg.

Oplysningstidens syn på ægteskab

Disposition:

Forklaring af ægteskabets normer i Oplysningstiden:

Her vil vi forklare hvilke normer, der var for ægteskab og hvordan ægteskabet fandt sted. Dette er især det historiske aspekt, vi fokuserer på.

Inddragelse af ’Pernilles korte Frøkenstand’:

Efter at have gennemgået de ægteskabelige normer i Oplysningstiden, vil vi give konkrete eksempler på dette. Her inddrager vi teaterstykket ’Pernilles korte Frøkenstand’, da dette stykke repræsenterer denne tids syn på ægteskabet.

Følgende citater vil indgå:

Scene 2, Vers 41-43, s.51: ”Det er saamænd meget vel betænkt, Hr. Gotthard; thi det er ikke for mig selv, jeg frier, men for min stedsøn.”

Dette citat er et eksempel på at ægteskab, i høj grad, har meget med familien at gøre, og ikke kun de kommende ægtefæller. Faderen vil fri på sønnens vegne.

Scene 3, Vers 67-72, s.52: ”20.000 rigsdaler! Det er altfor fedt Stykke for den Slyngel. Saadan Sum Penge kunde ikke komme mig selv ilde tilpas; thi jeg har selv 40.000 rigsdaler, hvilke naar de bleve lagt til de 20.00,0 kunde blive til 60.000 rigsdaler.”

Dette citat afspejler ægteskabets praktiske aspekt. Faderen kan tjene en stor sum penge, hvis han, i stedet for stedsønnen, gifter sig med pigen.

Tempusform:

Opgaven vil blive skrevet i præteritum, da det især er den ægteskabelige historie vi vil beskrive.

Gruppe 3

Opgaveformulering: Fortæl historien fra kammerpigen Pernilles synsvinkel. Formen skal være et dagbogsblad og skal indeholde overvejelser omkring, hvorfor hun vælger at handle, som hun gør. Pernille er pertentlig og sætter stor ære i at sætte komma korrekt. Om nødvendigt: sæt kryds og bolle.

Kære Dagbog

Katten er ude af sækken. Jeronimus har fundet ud af vores lille nummer. For at sige det mildt, så er han ikke særlig glad. Han har tideligere i dag haft et stort skænderi med Notarius om at få hans ægteskab med mig annulleret. Han burde egentlig bare være glad for det han har fået. Han får godt nok ikke de 20.000 Rigsdaler, men 2.000 Rigsdaler til medgift, hvilket da er bedre end ingenting. Og jeg kan trods alt tage mig af ham når han bliver gammel og svag, på grund af min erfaring som tjenestepige.

Jeg gjorde det egentlig for at hjælpe Leonore, men når man tænker over det, så får jeg også noget ud af det. Jeg er meget yngre end ham, og når han dør, så arver jeg alle hans penge. Jeg kommer til at leve rigtig godt. Og da jeg så har penge, er jeg mere tiltalende hos det lidt højere herreskaber, end hvad jeg er vant til. Så kan jeg jo gifte mig med, stort set, hvem jeg vil. Det kan næsten veje op for den gnavne gamle mand jeg nu er gift med. Så igen, nu behøver jeg ikke arbejde mere, i hvert fald ikke som tjenestepige. Jeg bliver fruen af huset, og det er mig der bestemmer. Sammenlignet med før, har jeg mere frihed.

Måske vil jeg få mig en hobby. Det kunne være brodering eller tegning. Eller måske endda begynde at læse i smug? Ja, der er da nogle gode sider ved det her. Det gør mig så glad at se Leonore så glad sammen med Leander. Jeg føler, jeg har taget den rigtige beslutning. Selvom jeg så skal leve sammen med en gnavpot.

Kærligst Pernille

Gruppe 2

Opgaveformulering: I er journalister på et af oplysningstidens dagblade. Leonora og hendes forældre er velhavende og derfor er kendisfaktoren stor – historien om Leonoras bryllup er derfor forsidestof! Skriv morgendagens forsidehistorie og husk at være opmærksomme på overskrift/blikfang, som skal spejle den vinkling, i har valgt. Derudover skal I være særligt opmærksomme på jeres brug af adjektiver - disse skal streges under.

Besudlende Affære

I går blev Leonore og Leander gift. Til Festmiddagen fandt en mærkværdig og tildeles underholdende Begivenhed sted. Sladren har sviret i Hjørnerne, og nu bringer vi den sande Historie.

Efter den opulente og særdeles majestatiske Gudstjeneste i Kirken, var Forsamlingen samlet i Leonores Faders graciøse Lokaler.   

   Brudgommen var i fuld gang med sin pragtige og særligt æstetiske Tale til sin Brud, da Dørene sprang op med brask og bram.
   Dette var Leanders Stedfar, Jeronimus, der med et vildt Blik i Øjnene gik med hastige Skridt hen mod Brudeparret. Han opførte sig som en anden Styrvolt, i al hans Drukkenskab.
   Jeronimus pludselige Ankomst skabte en Stilhed, der bredte sig hurtigt som en Bølge.
   Han hev et langt og blankt Svær ud af Skeden og gjorde det klar til brug. Han sigtede sit olme Blik mod Brudeparret og sagde, at de skulle lide som han havde lidt.
 
   Han svang Sværdet over hans Hoved og lige mod det forskrækkede Brudepar.
   Jeronimus nåede ikke at stoppe Sværdet, før det ramte hans egen Overarm. Armen faldt med det samme til Gulvet og Jeronimus faldt ligeså.
   Blodet flød ud på Gulvet og hans Krop rystede over det hele af Lidelse. Snart lå der en Pøl af Blod på det spektakulære Marmorgulv. Alle vidste straks at han ville gå Heden.
   Det var et Bryllup der efterlod Gæsterne mundlamme og chokerede over denne Hændelse, men samtidig var det en Befrielse, at den mulige Banemand var gået Heden.
   Dette var en gerådelig Situation, som vil blive husket fremover.

Gruppe 5

Opgaveformulering: Vælg én af dramaets hovedpersoner og lav et interview med vedkommende. Forarbejdet til interviewet skal indeholde overvejelser omkring målgruppe, valg af virkemidler mm. Det er vigtigt, at interviewet er klart formuleret og indeholder tilpassede afsnit alt efter modtagergruppen (som I selv vælger!). Vær derfor særligt opmærksom på brugen af tegn (punktum, komma osv.).

Målgruppe: Nutidens voksne.

Interviewer: Godmorgen og velkommen til dig, Jeronimus.

Jeronimus: Mange tak!

Interviewer: Det er vel ikke en hemmelighed, at dit ry lige for tiden ikke er helt godt.

Jeronimus: Nej, det har du ganske ret i.

Interviewer: Fortæl lidt om, hvorfor dit ry er blevet så dårligt.

Jeronimus: Medierne her i landet har ændret en historie fra at være sand til at være fuldstændig ukorrekt. Man ser mig som en bedrager, fordi jeg ville overbevise ægteparret Leonard og Magdalone om, at højere og ukendte kræfter havde fortalt min døende kone, at jeg skulle gifte mig med en deres unge datter selvom jeg er meget ældre end hende.

Interviewer: Medierne fortæller, at du prøvede at gifte dig med en deres unge datter, ved navn Lenore, udelukkende for at få hendes penge. Hvad mener du om dette?

Jeronimus: Jeg synes det er hensynsløst at ændre så gevaldigt på en historie, som tydeligvis kun er hørt fra én synsvinkel af!

Interviewer: Du endte med at blive gift med tjenestepigen, Pernille. Hvordan kan det være?

Jeronimus: Min stedsøns tjener overbevidste mig om, at Pernille i virkeligheden var Leonard og Magdalones datter, og at det dermed var hende, som min afdøde kone mente jeg skulle gifte mig med.

Interviewer: Da du fandt ud af, at det var en løgn og ville have revet vielsespapirerne over, hvordan reagerede de andre så?

Jeronimus: Notarius rådede mig til at tage hjem med min brud og håbe på at hændelsen ikke ville komme frem til nogle og måske ende i retten, da han mente at det ville give mit et dårligt ry og navn.

Interviewet: Hvad skal der ske fremover med dig og din kone?

Jeronimus: Min kone og jeg skal selvfølgelig fortsat bo sammen og vi har det trods alt sjovt og godt sammen. 

Interviewer: Tak til Jeronimus, og fortsat god dag til jer alle sammen.

Jeronimus: Selv tak!

Gruppe 1

Opgaveformulering: Om Jeronimus vil det eller ej, skal han og Pernille giftes. Skriv den tale, han holder til sin brud under festmiddagen. Hvilke appelformer og retoriske virkemidler anvender han? Begrund jeres valg.

Til min kære brud.

For at vi kom frem til denne dag, blev jeg snydt. Jeg blev forrådt af tjenestefolk, men jeg har endelig fundet min fornuft. Min brud er en dejlig kvinde og jeg er i dag glad for at hun er min kone. Du var bare en tjenestepige, og jeg var en egoistisk sur mand. Med dig er jeg blevet til et bedre menneske. Uden dig ville være som en fisk uden vand. Uden dig ville være som en blomst uden solens kærtegn. Sammen med dig føler jeg, at vi kan bestige bjerge. Så længe vi er sammen kan vi klare alt i verden. Vi fik en dårlig start, men da det gik op for mig hvilken kvinde jeg nu var forlovet med, var det som om at skyerne forsvandt fra himlen. Jeg følte at jeg for første gang i mit liv kunne se klart. Vores kærlighed er som en voksende blomst. Den bliver større og større for hver dag. Vores kærlighed er ligesom verden, det føles som om den aldrig ender. De siger at kærligheden findes rundt om hvert et hjørne min kære Pernille. Jeg gik i cirkler, men da jeg fandt dig, fandt jeg ruten til hjørnet. Hvordan kan man gå i så lang tid uden en så skøn person som dig ved sin side? Jeg ved ikke, hvordan jeg har kunne overleve alle disse mørke år uden dig, men nu kan jeg endelig se lys for enden af tunnelen. Jeg nyder at tilbringe hver en time, hvert et minut og hvert et sekund af hver dag sammen med dig. Nu er det blevet tid til at vi skal blive gamle og lykkelige sammen. Jeg ser ingen grund til at vi ikke skulle være ulykkelige sammen. Du har gjort min verden lys, og jeg glæder mig til at tilbringe resten af mit førhen sølle liv med en dejlig pige som dig.

Kærligst, din mand.

Vi har brugt pathos, da vi følte en bryllupstale skulle spille på følelserne. Ikke så man fik det dårligt, men på følelserne af kærlighed. Vi gjorde det hele meget sødt, da vi syntes at han skulle have ændret sin mening. Vi har brugt mange metaforer og sammenligninger, da det var en god måde at frembringe hans kærlighed og sødme på. Vi har også brugt retoriske spørgsmål og gentagelser, for at talen bliver sammenhængende, og den kommer til at lyde godt.