GRUPPE 7: En gymnasieelev på stylter

I sidste uge lå jeg på en lektiepræget tirsdag begravet i det lysende skær fra min brændende computer iblandt mine noteshæfter, støvede ordbøger og knækkede blyanter. På baggrund af manglende søvn ramte følelsen af døsighed mig, idet jeg tog mig selv halvsovende hen over mit skrivebord, med en bombet hjerne fyldt til randen med de kommende dages stress samt de lange baner af afleveringer og prøver.

Jeg følte, at presset fra disse byrder var medvirkende til, at et såkaldt realitetschok ramte mig. Netop i det moment, indså jeg, at min fremtid lå lige for døren. Jeg står på egne ben med ansvarligheden i egen hånd. Presset og forventningerne igennem disse tre år i gymnasiet er langsomt begyndt at stige. Jeg har ikke en kær mor som vækker mig mildt med sin blide hånd på min skulder med en hvisken i øret om morgenen længere. Nu er et skrigende vækkeur som tvinger mig ud af sengen derimod blevet en del af min hektiske hverdag. Hvis ikke jeg selv sørger for, at min madpakke bliver smurt, holder min fraværsprocent under 10% og får afleveret mine opgaver i tide vil der ske sanktioner, og det vil spænde ben for mine fremtidsplaner. Udover at det kan sætte en stopper for mine fremtidsdrømme, kan det også påvirke og sætte mine sociale relationer på prøve. I den hensigt lægger jeg også vægt på tanken om, at man gerne vil nyde sit ungdomsliv. De forførende procenter, Odenses farverige natteliv og kærlighedens erfaringer.

Til trods for gymnasiets byrder og min hektiske hverdag nyder og værdsætter jeg nu en fredelig aften derhjemme på sofaen i hyggespredende omgivelser med far, mor og søster i en højere grad end førhen. Et gymnasieliv indbefatter, at man selv kan stå til ansvar for sin egen læring, og især dette afspejler sig i forhold til folkeskolens rutiner, hvor alting herefter på gymnasiet bliver tilspidset, så man kan præstere sit yderste.

Igennem hele vores liv skal vi træffe store og omfattende valg, og desuden stiger presset og ansvaret med årene, såsom den afgørende beslutning om det berygtede studie og valget om familiestiftelse, herunder skrigende børn og søvnløse nætter. Som grundlag for os som individer, indblandes faktorer som engagement og deriblandt, at vi selv står til ansvar for vores egen læring. Og i sidste ende drejer det vel sig i realiteten om, hvad man vægter højst. Hvad vægter du højst?

GRUPPE 2: Det sociale liv på gymnasiet
Her den anden dag overhørte jeg nogle elever fra klassen at snakke som høns, om hvor meget de savner deres venner fra efterskolen og at de bare generelt savner hele tiden på efterskolen. Her sad man så og tænkte hvorfor de ikke bare kunne droppe alle deres tanker om efterskolen og komme videre og finde nye venner og nye oplevelser, da efterskolelivet er slut og de ikke kan komme tilbage til det. Når man ikke selv har oplevet de ting efterskoler kan tilbyde, kan man ikke rigtig relatere til deres følelser om efterskolelivet.

Når man starter på efterskole, starter man som en person og når året er omme så er du en anden person med mere end bare bedste venner. Du slutter af med et indtryk for livet og glæde ved et sammenhold der siger spar 2. Hverdagen som du vil savne resten af dit liv som man har taget forgivet, for det jo var bare efterskole. Man opdager at hverdagen på efterskolen var unik, enestående og fantastisk.

Livet på gymnasiet byder ikke kun på lektier og afleveringer, men kan også byde på nogle dejlige sociale relationer, der kan gøre lektierne og tiden på gymnasiet lidt nemmere. Hverdagen på gymnasie, virker dog ikke som en hverdag på efterskole, det er nyt og noget andet. Det social er næsten 60 % af hverdagen på gymnasiet. Man kan næsten sige at det sociale er drivkraften i hverdagen, det virker til at hvis du har en masse at snakke med så er det en del sjovere at gå på gymnasie. Det virker også til at de unge mennesker som går her på Tornbjerg gymnasie, er meget moderne. Der er ikke hierarki ligesom i folkeskolen, og det er jo kun godt, for hvem var ikke træt af hierarkiet? Folk er forskellige som Ying og Yang og derfor ser man forskelligt på tingene, fx med det sociale hvor nogle har mere brug for at have venner til at hjælpe med tingene, hvor der er andre der bedre kan lide at få lavet tingene selv.

Vi er ikke ens og har forskellige holdninger og meninger om hvordan tingene skal laves, Vi lever i et samfund hvor fælleskab er en primær ting, da under uddannelser gælder det om at andre skal hjælpe de elever der falder lidt fra.

GRUPPE 3: Social kolbøtte

At gå fra efterskolen over i gymnasiet har været et stort spring. Man mangler rigtig meget den tryghed man fik på efterskolen, en tryghed der også gjorde, at man turde kaste sig ud i flere grænseoverskridende ting.. Gymnasiet har været en helt ny stor og utryg verden, hvilket også har gjort at man har gået mere på listefødder end normalt. I starten af vores nye eventyr på gymnasiet blev vi bedt om, at skrive et såkaldt ”poetry slam”, noget som let kunne føles grænseoverskridende, da man stadig var ny i denne verden og man skulle sidde og krænge ens sjæl ud. Noget som dette ville ikke være pinligt i det trygge hjem; efterskolen. Et eksempel på ens tiltro til den familie man havde på efterskolen var, at vi blev bedt om at optage en musikvideo til en sang som vi selv måtte vælge, som en del af et projekt i dansk. I disse musikvideoer teg folk sig som aber og klædte sig ud som klovne, noget som man altså ikke ville være tryg ved at gøre på gymnasiet.

På efterskole er man meget tættere med dem man går i klasse med end man er i gymnasiet. Man er også meget tættere med lærerne. Derfor kan det måske være lidt sværere at bevare seriøsiteten på en efterskole. Når det er ens bedste veninde man sidder og skal regne brøker med kan samtalen hurtigt dreje sig over på noget helt andet. Det kan selvfølgelig også have den modsatte effekt at man bliver mere seriøs med skolen fordi man arbejder sammen med nogen man kender rigtig godt og derfor kender hinandens roller i et samarbejder.
I forhold til det sociale med lærere kan der også ske to ting. Man kan blive useriøs når man har et godt forhold til sin lærer hvis de er meget som en ven for en. Der kan hurtigt gå meget tid med pjat og fjollerier. På den anden side kan der også ske det at fordi man har så godt et forhold til sin lærer så respekterer man og læreren på en helt anden måde.
I de fleste tilfælde er jeg sikker på at gode sociale relationer, lærere og elever imellem, skaber et bedre læringsmiljø.
Jeg gik selv i klasse med min bedste veninde. Vi havde gavn af at vi kender hinanden så godt for vi var meget enige om hvornår tiden var til at have det sjovt og hvornår det var tid til at have det sjovt.
At skulle være sig selv være overfor nye menneske kan ofte være svært og tage lang tid. Men på en efterskole hvor man tilbringer mange timer sammen, både i skolen og efter skole gør, at man hurtigere lærer hinanden at kende. I løbet af få dage har man set både hinandens gode og ikke så gode sider, hvilket også er med til, at man tør være sig selv og hurtigere føler sig accepteret. Det er derfor at man på en efterskole hurtigt smider makeuppen og hopper i joggingtøjet. Dette kan derimod være svært og meget grænseoverskridende i gymnasiet. I gymnasiet er man mere forsigtig og bange for at folk synes at man ser forkert ud, da imaget er noget helt andet. Det kan være en kæmpe omvæltning når man er vant til at folk accepterer en som man, til pludselig at skulle gennemtænke hvordan man ser ud. Man går hele tiden med en lille frygt om at man ikke har det rigtige tøj på, eller at håret ikke sidder som det skal.

GRUPPE 5: Moden og selvsikker eller ung og frisk

Jeg sad inde i klassen og blev tilbudt at deltage i en fed fest i byen , jeg takkede glædeligt ja, men min veninde kunne derimod ikke komme med, da hun endnu ikke var blevet 18.
Jeg kunne ikke andet end tilbyde hende min medfølelse, da jeg kan forestille mig hvor svært dette kan være at deltage i det sociale, når ens alder udelukker visse sociale muligheder.
Jeg ved fra mig selv, efter mit år på efterskolen, at man får et stort udbytte af at bo sammen med de andre elever. Med det i betragtning, må man formode at en elev, der kommer fra en niende klasse på en efterskole, har en fordel af denne sociale omgang.
Kan man formode at det ikke kun er alder, men også det sociale niveau man tidligere har haft, der spiller den største rolle?

I timen gennemgik vi GeoGebra, eleverne fra niende klasse tastede på livet løs. Den pressede stemning bredte sig om mine medstuderende. De fleste skiftede mellem en frustreret tasten og et uforstående blik, hvorimod lysten dragede mig mod Facebooks sider, jeg kendte jo GeoGebra som min egen baglomme.
I denne stund følte jeg mig fagligt overlegen i forhold til mine klassekammerater, jeg kunne mærke at mit år på efterskolen havde gjort mig godt. Det er selvfølgelig ikke korrekt at antage at alle andre elever var nær et sammenbrud, men ved de udfordrede elever, kunne det muligvis have været til gavn at få “det extra år”.

Modsat kunne man tænke at den skarpsindige elev, allerede i niende klasse er klar til at påtage sig udfordringerne ved gymnasielivet.
Man må jo også tage til overvejelse, at eleven der kommer direkte fra en niende klasse, har visse fordele, blandt andet fordi eleven er færdig med sin uddannelse i en yngre alder og derved kan komme hurtigere i gang med at arbejde. Derudover har eleven fra niende klasse en økonomisk fordel, da de ofte endnu ikke er nået den myndige alder og derfor er det billigere for arbejdsgiveren at ansætte vedkommende.
Eleven over de atten år får modsat SU tidligere i deres gymnasieliv, hvilket gør at hjemmeboende ikke behøver noget job. Man er sikret en indkomst ved SU, der gives ingen garanti for at få et job.

Til sidst kan man sige, at der både er fordele og ulemper ved de forskellige veje til gymnasiet.
Det kommer vel ned til hvad der vægtes højest af individet selv?
Er modenheden, det sociale, og erfaringen ved en tiende klasse at foretrække? Eller er det et bedre grundlag for et godt gymnasieliv, at komme direkte fra niende klasse, hvor man har været vant til den almindelige skolegang, og har den aldersmæssige fordel ved afslutningen af gymnasielivet?

GRUPPE 6: Fra fest til tømmermænd

Den anden dag kom jeg hjem fra skole, jeg havde ingen lektier og vidste ikke, hvad jeg skulle lave. Jeg tænkte, at hvis jeg havde været på efterskolen, havde vi måske haft gymnastik eller et andet sjovt fag.

At komme hjem fra efterskole og starte på et gymnasium er som at tage en kold tyrker efter at have være på stoffer i et år. Der sker så meget, når man er på efterskole, at man føler sig helt rastløs, når man kommer hjem. Alle dage er fyldt med energi på en efterskole, men derhjemme er dagene triste og grå. Overgangen fra efterskole til gymnasiet, er som at hoppe på en trampolin og derefter gå ned på jorden og slet ikke kunne hoppe.

Når man starter på gymnasiet efter at have gået på efterskole, går man fra at putte sig under sin varme, trygge dyne til at se monsteret under sengen i øjnene. Man er bange for ikke at passe ind på gymnasiet. Både i forhold til personerne, men også i forhold til selve gymnasielivet. Kan man vende sig til at stå tidligt op, tænke på hvordan man ser ud, cykle i skole eller tage bussen?

Nætterne var lyse, himlen er nu sort. Hvad skal jeg foretage mig? Jeg kan ikke andet end at sove. Klokken når midnat, jeg føler mig allerede træt. Hvis det havde været på efterskolen, havde vi alle ligget tæt.

Nu når jeg er startet på gymnasiet, føler jeg mig doven og fed. Min dag går ikke mere med aktiviteter og sjov, men med at lave afleveringer i mit dystre mørke værelse. Jeg ved ikke længere, hvad jeg skal få min dag til at gå med når jeg kommer hjem fra skole.

Lektier og afleveringer optager meget af mit sociale liv efter skole, man sidder tit alene med tingene hvorimod at man på efterskolen havde muligheden for både at hænge ud med hinanden samtidigt med at man kunne lave lektier.

Gymnasiet kan føles som at være lænket til et skrivebord, mens efterskolen er som en vild karrusel. Når man går på gymnasiet er der mange lektier og afleveringer hver dag, hvorimod efterskolen var mere fri og fuld af bevægelse.

De her efterfølgende følelser af overgangen fra efterskole til gymnasium kan medføre en konsekvens som dårlig start på gymnasielivet. Min egen start på gymnasiet var i hvert fald ikke fabelagtig… Det var hårdt ikke at være i de vante omgivelser, hvilket medførte en farveløs hverdag. Jeg puttede mig under dynen, havde ikke lyst til at lave lektier og ville egentligt bare ønske, at jeg kunne komme tilbage. Men efter lidt tid når man havde fundet sammen med dem, som man snakker bedst med, lyste min hverdag mere op. Det hele var ikke bare sort og hvid, men farver begyndte at springe ind i billedet af det fede gymnasieliv. 

GRUPPE 4: Første dag i resten af mit liv.

Første dag på Tornbjerg gymnasium, på vej til skole, ramte det mig som et lyn fra en klar himmel, at jeg nu var ved at træde ind i de voksnes rækker. Lige meget hvor end jeg kiggede hen, så jeg voksne unge mennesker. Nogle kom kørende i egen bil, andre cyklende, men en ting havde vi alle til fælles, det var den første dag i resten af vores liv. Et liv hvor vigtige valg skal træffes og ansvar skal tages for enhver handling.

Startskuddet på mit voksenliv er gymnasiet. Tre år med lange trættende dage, sene nætter med store opgaver, men ikke at forglemme også en masse fantastiske venskaber. Tiden i gymnasiet er en tid, hvor jeg skal lære at tage ansvar mine handlinger og blive klædt på, til at tage de rigtige beslutninger.

Et personligt forhold mellem lærere og elever er nærmest ikke eksisterende, og der er ikke længere en der holder øje med, om jeg møder op til timerne eller om jeg har lavet alle mine opgaver. Det eneste der betyder noget, er om jeg tager initiativ i timerne og tør række hånden op. Det er mit eget ansvar, at min fraværsprocent ikke er for høj, ellers bliver jeg smidt for porten, for her er der ingen kære mor.

Nu er der ikke længere tid til fest og farver. Weekenderne skal jeg bruge på, at lave diverse store opgaver og hvad der ellers kommer af små lektier. Når jeg endelig får fri fra skole, er der igen lektier. Ja, det eneste der efterhånden er på min nethinde er lektier, lektier, lektier og atter lektier. Vennerne derhjemme klager over, at der ikke er tid nok, men hvis de var i min situation ville de forstå det. Der er konstant et pres fra de højere magter, der gerne vil have vi skal klare det godt. Og jeg forstår dem godt, det er jo trods alt min fremtid det gælder.

Men selvom gymnasielivet er hårdt og jeg konstant er drænet for energi, så er det også en fantastisk tid. Nye venskaber spirer op og udvikler sig til noget helt specielt, jeg bliver modnet socialt og får en masse gode ting med i rygsækken, så jeg kan klare mig på livets eventyrlige rejse.

GRUPPE 1: Det store spring fra folkeskole til gymnasiet – nu er du voksen

Vi kender alle sammen dagene fra folkeskolen, hvor sengen var lidt mere attraktiv end skolebussen, og man fik overbevist sine forældre om at man var nødsaget til at tage sig en fridag. Dog var det ikke okay, uden henholdsvis en underskrift fra sine forældre eller en opringning til kontoret. At gå i folkeskole var obligatorisk, og derfor stillede skolen spørgsmålstegn ved, at man ikke dukkede op. Ansvaret lå hos ens forældre, som var en kommunikationskilde mellem børn og skole. 
Men nu – et år senere – ser det hele anderledes ud. Dine forældres indflydelse er minimeret betydeligt, og ansvaret ligger nu hos dig selv. Dukker du ikke op, er der ingen lærere der sætter spørgsmålstegn ved hvorfor – du får blot fravær. Du går på gymnasiet af egen fri vilje, og derfor er det dit eget ansvar at være tilstede. Er du fraværende, er det kun dig selv og din lærer til den gældende time, der ved besked om dette. Dette betyder at der ikke er andre at dele ansvaret med. Du bliver selv nødt til at være din egen motivation. En motivation i gymnasiet kan være, at du gerne vil bestå din studentereksamen, så du kan få dit drømmejob. Du bliver nødt til at sætte dine egne mål, for hvad du gerne vil opnå i livet og sætte overliggeren højt. Dette er noget du er nødt til at lære dig selv, da du sikkert, fra folkeskolen, er vant til at få serveret din motivation på et sølvfad - her var det altså lærerenes samt dine forældres ansvar at motivere dig, og klæde dig godt på til din videregående uddannelse. Du går nu på gymnasiet, og ansvaret ligger på dine skuldrer.

En anden ting du skal huske på i gymnasiet er, at lærerne ikke længere vil opsøge dig, hvis du hænger med mulen eller har en træls dag, ligesom de gjorde i folkeskolen. Du skal sørge for at tage fat på henholdsvis din studievejleder eller teamlærer, og forklare hvis du står i en træls situation. Lærer-elev-forholdende bliver mindre personlige på gymnasiet, og derfor vil dine lærere højst sandsynligt ikke opfatte hvis du har en dårlig dag, på samme måde som din klasselærer ville i folkeskolen. Dette er endnu en bekræftelse af, at du nu er blevet mere ansvarsfuld og at du selv skal til at tage hånd om dine problemer.

At skrive et blogindlæg...

Kære 1.h (og hvem der ellers følger med)

Det er blevet december, en måned alle børn og barnlige sjæle har glædet sig til. Og børn leger jo - og da især i julen! Det skal vi også, og fordi vi ELSKER dansk (og efter AP-forløbet især den sproglige dimension af faget) skal vi selvfølgelig lege med sproget. Derfor har I fået til opgave at skrive et blogindlæg om jeres første tid på Tornbjerg gymnasium - og det skal være spækket med metaforik, symboler, alliterationer (bogstavrim), måske et enkelt rim samt billedskabende beskrivelser.

Og hvad er et blogindlæg så?
Et blogindlæg kan være mange ting, men i denne omgang har jeg besluttet, at I skal tage udgangspunkt i en undren over et eller andet, for eksempel hvorfor gymnasielivet forekommer så meget anderledes end livet i en folkeskole eller på en efterskole. Fra disse lidt abstrakte overvejelser skal I bevæge jer ned på et mere konkret plan; måske har I bemærket, at lærerne, de fysiske rammer, lektiemængden eller andet adskiller sig betydeligt fra det, I kender - og måske har I også tænkt over hvorfor (ellers kan I begynde nu...). Gennem undersøgelserne af det konkrete skal I reflektere over, hvorfor tingene mere overordnet mon hænger sammen, som de gør. De konkrete eksempler er vigtige, fordi de hjælper læseren (der måske ikke er gymnasieelev) til at forstå en sammenhæng, der ellers kan virke fremmed eller uforståelig. Et karakteristisk træk ved bloggen er, at der er mulighed for at kommentere på de enkelte indlæg. Derfor er målet ikke at komme frem til en konklusion.

Produktkrav
Ja, I kan jo desværre ikke bare nøjes med at producere et skriv og så dovne resten af timerne væk - der er flere krav!
- I skal kreere et screencast, hvori I klipper mellem jeres blogindlæg og billeder, der illustrerer det, I skriver om - brug symbolik og metaforik og vær opmærksom på at minimere brugen af døde metaforer (klicheer).
- Alle gruppens medlemmer skal komme til orde i screencastet
- Varighed af screencast: 2-5 minutter (1000 tegn inkl. mellemrum svarer til godt et minuts uafbrudt oplæsning)
- Indlægget skal have en appetitvækkende overskrift

Nyttige links (den sproglige afdeling)
- Inspiration til billedsprog
- Mere inspiration til billedsprog
- www.ordnet.dk - ordbøger over det danske sprog (både nu og før 1950)
- ordbogen.com - brug den til at slå op i ordbogen over 'faste vendinger' (der er desværre kun 2 opslag pr. dag i gratisudgaven, så brug dem godt)
- rimordbog.dk - tilføj lidt ekstra rytme med et rim (men vær varsom - det skal ikke blive uoverlagt komisk)
- www.sproget.dk - grammatik, stavning og meget mere

Nyttige links (den tekniske afdeling)
- screencast-o-matic.com - her skal I lave jeres screencasts