GRUPPE 4: Første dag i resten af mit liv.

Første dag på Tornbjerg gymnasium, på vej til skole, ramte det mig som et lyn fra en klar himmel, at jeg nu var ved at træde ind i de voksnes rækker. Lige meget hvor end jeg kiggede hen, så jeg voksne unge mennesker. Nogle kom kørende i egen bil, andre cyklende, men en ting havde vi alle til fælles, det var den første dag i resten af vores liv. Et liv hvor vigtige valg skal træffes og ansvar skal tages for enhver handling.

Startskuddet på mit voksenliv er gymnasiet. Tre år med lange trættende dage, sene nætter med store opgaver, men ikke at forglemme også en masse fantastiske venskaber. Tiden i gymnasiet er en tid, hvor jeg skal lære at tage ansvar mine handlinger og blive klædt på, til at tage de rigtige beslutninger.

Et personligt forhold mellem lærere og elever er nærmest ikke eksisterende, og der er ikke længere en der holder øje med, om jeg møder op til timerne eller om jeg har lavet alle mine opgaver. Det eneste der betyder noget, er om jeg tager initiativ i timerne og tør række hånden op. Det er mit eget ansvar, at min fraværsprocent ikke er for høj, ellers bliver jeg smidt for porten, for her er der ingen kære mor.

Nu er der ikke længere tid til fest og farver. Weekenderne skal jeg bruge på, at lave diverse store opgaver og hvad der ellers kommer af små lektier. Når jeg endelig får fri fra skole, er der igen lektier. Ja, det eneste der efterhånden er på min nethinde er lektier, lektier, lektier og atter lektier. Vennerne derhjemme klager over, at der ikke er tid nok, men hvis de var i min situation ville de forstå det. Der er konstant et pres fra de højere magter, der gerne vil have vi skal klare det godt. Og jeg forstår dem godt, det er jo trods alt min fremtid det gælder.

Men selvom gymnasielivet er hårdt og jeg konstant er drænet for energi, så er det også en fantastisk tid. Nye venskaber spirer op og udvikler sig til noget helt specielt, jeg bliver modnet socialt og får en masse gode ting med i rygsækken, så jeg kan klare mig på livets eventyrlige rejse.